Råd til dig som pårørende
Set fra familiens side kan det være meget svært at være pårørende til en stresset person. Som pårørende bliver man ofte nedprioriteret samtidig med, at den stressramte ikke altid kan være behagelig at være sammen med. Den stressramte er "ikke sig selv". Det er altså ikke kun den stressramte der er negativt påvirket og berørt af situationen. Det kan godt være rigtig svært som pårørende at se den person, de holder af, forandre sig og ikke kunne de samme ting, som han eller hun plejer. Generelt kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan der er at være ramt af stress, hvis man ikke selv har prøvet det. Den stressramte har jo ikke et ben eller en arm i gips, så man kan nemt glemme, at der er noget galt, og derved komme til at have for store forventninger til hvad den stressramte kan klare. Som nærstående bliver man derfor nødt til at tage over og i en periode stå for flere ting på hjemmefronten, hvilket kan være anstrengende.
Det kan være svært at sige hvor lang tid, der går, før en stresset får det godt, og begynder at fungere, som han eller hun plejer. Langt de fleste kommer sig, og vil kunne klare at arbejde på samme niveau som før, men du må indstille dig på, at det kan tage tid. Som tommelfingerregel; jo længere tid man har været belastet, jo længere tid tager det også at komme sig. Vær indstillet på at jeres liv derfor ikke vil være som det plejer i en periode. Aktiviteten vil være nedsat fra den stressramtes side, og det er nødvendigt, at man som pårørende er mere overbærende og tålmodig.
Et typisk tegn på stress er, at man bliver irritabel og får en kort lunte - måske kommer der endda vredesudbrud. Så vær overbærende og mind dig selv om, at reaktionerne skyldes stressen, og at det vil aftage, når den stressede får det bedre. Sexlysten vil også være nedsat, så det kan være en hjælp for den stressede, hvis du som partner er rummelig overfor dette, og ikke tager det personligt. Lad være med at presse på, men lyt til hvad den stressede har behov for.
Den stressede vil være mere sensitiv og tyndhudet, og bliver derfor hurtigere overvældet af følelsesmæssigt. Det tager tid at opbygge en følelsesmæssig robusthed igen. Den stressede vil også være mere træt og have mere brug for søvn end normalt, ligesom han eller hun typisk også har problemer med at huske, og at kunne koncentrere sig. Det, at se en film eller læse en bog, er noget der kan være svært ligesom det, at kunne huske hvad der er aftalt, også kan være svært.
Den stressede har brug for at blive taget alvorligt og lyttet til. Ikke at få medlidenhed, men at blive behandlet med respekt. Man kan tilbyde sig som samtalepartner, og det i sig selv kan være en stor hjælp. Ofte bliver den stressede selv klogere på situationen ved at tale, så du behøver ikke have en række svar eller løsninger klar - det at lytte kan være en stor hjælp. Undgå helst at bede den stressede om at tage sig sammen, det har han eller hun jo gjort igennem lang tid.
Kravene til den stressede både arbejdsmæssigt og privat skal fjernes i en periode, så den stressede kan få det bedre. Mange der er stressede og sygemeldt, synes, de "bør" ordne praktiske ting på hjemmefronten, nu de har mere tid, men hvis de gør det, og ikke slapper af og restituerer, vil det blot forlænge sygeperioden og fastholde problemet. Det den stressede skal have fokus på, er at passe godt på sig selv. Hvis det er svært for den stressede at passe godt på sig selv, må du som pårørende måske hjælpe den stressede til at prioritere sig selv til at få stressen ud af kroppen og få skabt balance i livet igen. Noget der kan gøre det nemmere, og som kan aflaste familien kan være at købe ind på nettet. Man kan også hente en del hjælp ved at lave madplan for en hel uge, så man køber stort ind én gang om ugen. Man kan også slække lidt på rengøringen eller betale sig fra det i en periode.
Som stressede bliver man også mindre social, man orker ikke mange mennesker - det gælder også i forhold til ens familie og venner. Større forsamlinger virker totalt uoverskuelige og deltager man, kan det betyde, at man bliver så drænet for energi, at det tager flere dage at kommer sig over det. For at undgå frustration blandt familie og venner vil det være en god idé at melde ud - hvorfor den stressede eller man som par/familie trækker sig i en periode. Det er ikke sikkert, at de helt forstår det, men det er vigtigt ikke at deltage i sociale arrangementer for at leve op til andres forventninger, netop fordi det vil påvirke den stressede negativt.
Hav så få ting som muligt der skal ske, når I har fri sammen. Gåture i naturen eller bare være hjemme er gode aktiviteter, der kan oplade og virke helende. Hvis man har børn, kan det være godt at få dem passet engang imellem eller lade dem lege hos andre. Det kan godt give en som forælder dårlig samvittighed, fordi man føler sig som en dårlig forældre, men alternativet er, at man forhaler restitutionsprocessen, og har det skidt i længere tid.
Deadlines bør ligeledes undgås, da det forpligter, og forhindrer afslapning, og vil i stedet gøre, at den stressedes nervesystem kører op, og han eller hun får det skidt. Det er godt at støtte den stressede i at være fysisk aktiv ( moderat niveau ). Det får stresshormonerne ud af kroppen, giver et fysisk og psykisk velbehag, og medfører en naturlig træthed, så det er nemmere at sove. Det vil også være godt hvis du som pårørende kan give den stressede nærvær i form af kys og kram. Kram dig til et skud oxytocin. Oxytocin kaldes også “kærlighedshormonet” eller “kramme-hormonet”, fordi det udløses af kram og nærhed. Ifølge forskning bør vi alle give og få mindst otte kram om dagen. Hormonet er væsentligt for vores evne til at skabe intime og venskabelige relationer.
Som pårørende må du gerne stille krav om, at den stressede gør nogle ting for at få det bedre. Det kan være at søge proffesionel hjælp ( fx psykolog, stresscoach, læge), og du kan støtte den stressede til at komme i gang med det.
Selvom den stressede starter i arbejde efter en sygemelding, betyder det ikke nødvendigvis, at personen er frisk og tilbage på samme niveau af overskud som før. I perioden efter tilbagevenden til arbejdet, vil personen være præget at træthed, og stresssymptomerne kan øges en smule, så hold forventningerne nede til hvad han eller hun kan klare på hjemmefronten. Man glemmer let at tage hensyn, fordi man jo ikke kan se på personen, at han eller hun fortsat har brug for støtte.
Som pårørende er man en vigtig resurse, og det du gør, har stor betydning, og kan være en stor hjælp og være med til at fremskynde helingsprocessen, ligesom du kan bremse eller forsinke den. Derfor er støtte, opmuntring, overbærenhed og aflastning af den stressede afgørende i denne proces.
Det er også vigtigt, at du tænker på dig selv, så du ikke bliver overbelastet. Vær opmærksom på at gøre ting du holder af, og som giver dig energi og glæde. Det kan være alene eller sammen med andre.
Du kan evt. søge på nettet efter litteratur for pårørende til stressede, eller melde dig ind i gruppen for "Pårørende til stressramt" via Støtteforeningen Ramt Af Stress. Det er gratis at blive medlem, du skal blot have en profil på Facebook.